Menu Search

Tendenser og inspiration

Aupings øverste prioritet er naturligvis, at en seng skal være af topkvalitet, så du vågner frisk og veludhvilet og kan starte hver dag fyldt med energi.  Men en god nattesøvn handler ikke kun om at have en god seng og madras – det spiller også en rolle, hvilken sindsstemning du er i, lige før du lægger dig til at sove. Her kan atmosfæren i dit soveværelse have en positiv indflydelse og bidrage til en god nattesøvn.

De nyeste tendenser omsat til Auping stil
To gange om året udvikler Auping en ny kollektion af sengetekstiler, som er inspireret af de nyeste tendenser fra bolig- og designmesser i Milano og Köln, toneangivende interiørmærker og modebrands. Relevante modeblogs, Pinterest, tidsskrifter og foredrag med toneangivende trendforskere er andre inspirationskilder.

Da smag og behag er forskellig, udvikler Auping sengetøj, sengetæpper, pyntepuder og lagener i 3 forskellige stilarter: klassisk, hyggelig og moderne design.

Klassisk stil​
Du er meget bevidst om måden, du indretter dit hjem på. Symmetri og harmoni er nøgleord, ligesom kvalitet, finish og detaljer. Du vælger rolige og harmoniske farver og former, der har et klassisk strejf, men en moderne signatur.

Hyggelig stil
Dit hjem skal være hyggeligt, varmt og imødekommende, og derfor vælger du mange farver, et mix af forskellige dessiner og samlinger af smukke ting, som ofte har affektionsværdi.

Moderne design​
Dit hjem er minimalistisk indrettet. Du indretter det som regel med elementer af kendte designere og mærker, og alt er købt efter nøje overvejelser. Du kan lide naturfarver eller at mixe sort og hvidt med stærke accentfarver.

Skab et godt sovemiljø​
Din sindsstemning, lige før du lægger dig til at sove, er afgørende for din nattesøvn. Her har atmosfæren i dit soveværelse stor betydning. Soveværelset skal helst signalere ro og afslapning. Fjern derfor alt, hvad der skaber uro, f.eks. tøj, der ligger og flyder, og ting, der vedrører arbejde.

Belysningen i soveværelset
Din krop forbinder stærkt lys med at være aktiv og dæmpet belysning med at sove. Hvis du har for vane at læse i sengen om aftenen, er det derfor godt at bruge en læselampe, der afgiver et varmt lys. Det fremmer produktionen af søvnhormonet melatonin og er derfor særlig velegnet til soveværelset. Prøv at indrette belysningen, så der falder skygger på gulve og vægge. Skygger skaber liv i rummet og får det til at se mindre struktureret ud. Det stimulerer fantasien og giver ro og afslapning.

Lysets betydning for opvågningen
Det er vigtigt, at du vågner på den rigtige måde, da det er afgørende for din opfattelse af, hvor godt du har sovet. Hvis du har haft svært ved at vågne, kan du have den følelse, at du har sovet meget dårligt om natten. Videnskabelige undersøgelser viser, at en gradvist tiltagende lysstyrke om morgenen har en positiv indflydelse og gør os mindre søvnige i løbet af dagen. Årsagen er sandsynligvis, at det gradvist tiltagende lys gør søvnen mindre intens, så du vågner af en lettere søvnfase.  At blive vækket af et vækkeur kombineret med gradvist tiltagende lys er mere behageligt end at blive vækket af et vækkeur alene.